Læsevejledning af Jepper Trautner
Tilmeld dig Carl von Clausewitz nyhedsbrev her... Find på denne side. Print?

At læse Om Krig

 

Titelside fra førsteudgivelsen af værket Vom Kriege i 1832.

 Om at læse Clausewitz

For at forstå Clausewitz’ ideer om krig, der er samlet i hovedværket fra 1832, fornuftigvis kaldet Om Krig, skal man bruge:

Skraldespanden

Et uhyre vigtigt hjælpemiddel der bruges til de utallige fuske- og sjuske-oversættelser som skrupelløse forlag, herunder bl.a. Penguin og Wordsworth, sender på markedet til spotpris. Kun tre udgaver af Om Krig gengiver førsteudgaven (som koster en formue) korrekt, og uden mærkværdige "klarificeringer" fra oversætternes side. Anskaf en af følgende:

Oberst Nils Bergs danske oversættelse (Rhodos, 1986), hvis bind III indeholder seks kommentar-essays samt registre. Koster over 1000 kr. (snarere 1800 kr.) antikvarisk, men genoptrykkes angiveligt i 2006 (i december 2008 er værket stadig ikke genoptrykt!). (Der findes også en forkortet udgave af Nils Bergs oversættelse, den er også udmærket). Se anmeldelse her.

Tyske udgaver red. af Werner Hahlweg (Dümmler Verlag, 1952 ...), ca. 60 €.

Engelske udgaver, oversat af Peter Paret og Michael Howard, (Princeton, 1976), gerne studieudgaven med indeks og essays af Bernard Brodie, Peter Paret og Michael Howard, pris ca. 17 £.

De færreste er klar over, at Clausewitz' enke - Marie von Clausewitz - udgav langt mere end den første teoretiske del af Clausewitz' efterladte manuskripter. Typisk er kun den teoretiske del udgivet på andre sprog, som dansk, engelsk, spansk, fransk, russisk osv. osv.
Clausewitz' samlede skrifter er i mellemtiden udgivet for første gang i den 20. århundrede siden 1832 og efterfølgende i årene derefter, hvor de i alt ti bind første gang så dagens lys. Det er nu også en sandhed med modifikationer, idet de to sidste bind (9. bind: Strategische Beleuchtung mehrerer Feldzüge von Gustav Adolph, Turenne, Luxembourg, und andere historische Materialien zur Strategie ; 10. bind: Strategische Beleuchtung mehrerer Feldzüge von Sobiesky, Münich, Friedrich dem Grossen und dem Herzog Carl Wilhelm Ferdinand von Braunschweig, und andere historische Materialien zur Strategie) i det oprindelige 10-bindsværk værk ikke indgår i trebindsværket, som er afbilledet her til venstre.
Foruden den teoretiske del, som fylder det 1. bind, så indeholder 2. bind felttogene i Italien 1796 og Schweiz 1799. 3. bind indeholder det russiske felttog i 1812, hvor Clausewitz i øvrigt deltog på russisk side.
Desværre er trebindsværket fra 1999 i mellemtiden udsolgt, så det er kun muligt at erhverve værket antikvarisk - og så findes det endnu kun på tysk. Heldigvis behøver man ikke at læse værket med gotiske bogstaver (se ovenfor), som førsteudgivelsen var udstyret med.
Men behersker man tysk, har man nu adgang til Clausewitz' krigshistoriske eksempler, som de teoretiske afsnit af "Vom Kriege" bygger på!

20 uforstyrrede arbejdsdage

Om krig er efter datidens skik opdelt i otte dele (kaldet første til ottende bog), hver især opdelt i mellem seks og tredive kapitler, i alt ca. 800 sider. Nogle af ’bøgerne’ er bundet tæt op på historiske eksempler og teknologi fra Clausewitz’ samtid, men specielt 1., 2., 3. og 8. bog er tilgængelige for en læser uden specialviden om denne periode. Ikke dermed sagt, at de øvrige bøger ikke er læseværdige, de er blot vanskeligere.

 Når man læser Om Krig skal man holde sig to ting for øje. Det første er, at Clausewitz har en særpræget opfattelse af hvad der forårsager krig; hvad krig er; hvordan krige bør studeres og analyseres, hvorfor krige varierer i styrke, og hvilken rolle civile politiske ledere og generaler skal spille, når ansvaret for styringen af krige skal fordeles.

 Clausewitz’ opfattelse er forstået af vel 10% af hans læsere, der dog ikke behøver at være enige med ham. Flertallet af læserne bladrer værket igennem for at få bekræftet egne fordomme om krig eller ditto imod Clausewitz’ person. Det kommer der alskens misforståelser ud af, blandt andet:

At Clausewitz var en primitiv, militær brutalist, "the Mahdi of mass and mutual massacre" (som den betydelige engelske militærteoretiker Liddell Hart mente)

At Clausewitz’ mente, at generalerne skulle styre landet, når det er i krig.

At Clausewitz kun skrev om "Clausewitzian war", dvs. krige imellem stater. (Udbredt opfattelse blandt de, der overså 6. bogs 26. kap. om Folket i våben).

Når Om Krig er en anelse for lang, lidt rodet, og indeholder forældede militære eksempler, skyldes det til dels, at den ikke helt gennemskrevet. Det tog ca. 15 år at skrive manuskriptet, og Clausewitz justerede sin krigsteori i løbet af processen, men døde før værket var færdigt. Trods dette kan værket læses af den dannede lægmand uden militære forkundskaber, specielt hvis man støtter sig til andres forarbejder. Men afse tiden, det tager nogle uger at læse og forstå Om Krig. Men så får man sandsynligvis også en ven for livet, og en følgesvend, der gør en i stand til at overskue og forstå væbnet konflikt med betydelig skarphed.

 Støtteværker til Om Krig og Clausewitz

Når Clausewitz er så vidt citeret og så sjældent læst, skyldes det, at Om Krig ikke er nem tilgængelig. Det tager tid at læse værket, og man bør absolut støtte sig til en håndfuld af følgende kommentarer og støtteværker, mens man læser hovedværket:

 Læs først en generel introduktion til personen Clausewitz og hans tid, f.eks.:

Få dernæst overblik over stridspunkterne i andres opfattelse af Clausewitz, læs f.eks.

Så er tænderne slebet. Læs dernæst Om Krigs forord, derefter værket bog for bog, krydslæst eller konfronteret med andres læsevejledning, f.eks.:

Til hjælp for fordøjelsen, eller som dessert, kan bl.a. følgende anbefales:

Bliver man ’clausewitzianer’ af at læse Clausewitz?

Som nævnt er Clausewitz’ fortolkning af krig (hans ’krigsteori’) sjælden at møde blandt officerer, forskere og politikere. Det store flertal opfatter enten krig ud fra en ’liberal’ synsvinkel (som en slags sygdom, tåbelig, skadelig, fejlagtig og irrationel anti-politik) eller fra den ’militær-teknologiske’ synsvinkel (som en ubehagelig, men lejlighedsvis uundgåelig udfordring eller et spil, hvor den bedste, stærkeste og mest rationelle militære styrke vinder).

 Er det mon sådan, at ’clausewitzianere’ af den ene eller anden grund tænker sådan uanset, om de har læst Om Krig eller ej, og blot får sat ord og præcision på deres grundopfattelser, når de læser Clausewitz? Og at ’liberale’ og ’mil-tech’er’ vil forblive tro mod deres opfattelser uanset deres læsning af Om Krig, og blot opfatter Clausewitz som i bedste fald forvirrende?

 Hvis ikke man på forhånd besidder en vis undren om kriges natur, og man er i tvivl om, hvordan politikere og officerer bør dele ansvaret for krigsførelsen, vil læsning af Om Krig næppe være umagen værd. Men er nysgerrigheden vakt, og måske en vis portion praktisk og akademisk erfaring til stede, så læs og døm selv!

 Jeppe P. Trautner (v. 1.1, 3.12 2006)